Tarte Tatin - omvendt æbletærte med karamelliseret æbler

Tarte Tatin - omvendt æbletærte med karamelliseret æbler

Sådan laver du en perfekt Tarte Tatin - en fransk klassisk æbletærte af dej og karameliserede æblestykker, bagt i ovn - med æblerne nederst og vendes når den er bagt.

Vi har her en nem opskrift på Tarte Tatin fra vores huskok Ulrik Wienberg:

INGREDIENSER

MØRDEJ
• 250 g hvedemel
• 70 g flormelis
• 175 g koldt smør
• 1 stk. æg

FYLD
• 1,5 kg syrlige æbler
• 100 g smør
• 200 g sukker

Fremgangsmåde: Mørdej.

• Hvedemel blandes grundigt sammen med flormelis og salt. Det kolde smør smuldres i, samles let med hænderne.
• Det hele samles med 1 æg. Dejen må ikke æltes, den skal kun samles.
• Lad dejen hvile på køl 1 times tid (gerne 12 timer eller til dagen efter).

• Æblerne skrælles, kernehus fjernes. Æblerne skæres i skiver på ca. 1 cm tykkelse.

• Skræl og kernehuse kan evt. gemmes og koges i lidt vand og sukker til man får en fin æblesirup, som tærten kan pensles med når tærten er bagt.

• Smelt sukkeret til karamel på panden. Tilsæt smørret og rør rundt. Fjern panden fra blusset.

• Læg æblerne pænt i et fint mønster i panden med den buede del nedad. Æblerne skal ligge helt tæt.

• Rul mørdejen ud til en cirkel, som har samme størrelse som panden. Når æblerne er helt kølet af, lægges dejen ovenpå æblerne. Dejen præsses godt ned i kanten hele vejen rundt.

• Tærten bages gylden ved 200 grader i 20 - 25 min.

• Læg en stor tallerken eller et fad over panden, og med en hurtig bevægelse vendes tærten rundt, og ud på tallerkenen.

• Glasér evt. tærten med æblesirup, og server den lun med vaniljeis eller creme fraiche.

Serveres lun - Velbekommen!