OM H. SKJALM P.

Gennem 60 år har firmaet H. Skjalm P. udviklet sig til en vel anskrevet dansk design virksomhed inden for boliginteriør og brugskunst med salg, såvel en detail som en gros.

Hvert halve år præsenterer H. Skjalm P. en ny kollektion med fokus på de nyeste internationale tendenser inden for boliginteriør med udgangspunkt i firmaets stifters filosofi om nyskabende designs baseret på naturmaterialer i god kvalitet og med et skandinavisk look.

Hagbarth Skjalm Petersen var et “enfant terrible”, der altid ønskede at gå sine egne veje. Det var i H. Skjalm P.’s detailbutik i de historiske omgivelser på Nikolaj Plads, at designbeviste københavnere kom, når de ville se på og anskaffe sig de seneste nyheder inden for boligtekstiler, brugskunst og køkkenredskaber.

I dag udgør egne udviklede produkter en stadig større del af H. Skjalm P.´s produktsortiment, hvilket har medført, at disse produkter i dag, af design og interiør interesserede kunder, i høj grad forbindes med navnet H. Skjalm P.

Skjalm´s holdning var, at der i produktudviklingen skulle være en “rød tråd” samtidig med, at der til stadighed skulle forkuseres på nyskabelse udover det sædvanlige. Han var således altid en af de første, der introducerede nye farver, former og grafiske udtryk.

Siden 1995 er firmaet, helt i hans ånd, videreført af Skjalm´s hustru Lisbeth Westergaard og af flere velkvalificerede medarbejdere.